Leje
Hos Lohff & Pfeiffer har vi - med baggrund i mange års udlejningsvirksomhed - udviklet et fleksibelt lejeprogram skræddersyet til nye instrumentalister. Således kan du med L&P flexleje leje et tip top træblæseinstrument til en meget billig penge.
Pris
Månedlig leje-eksempler med forkøbs- og bytteret fra:
B-klarinet Buffet Crampon B12 L&P Pro* 140,-.
Tværfløjte Yamaha 211 160,-
Alt-saxofon Yamaha 280 295,-.
Tenor-saxofon yamaha 380,-
Obo fra 495,-
Fagot fra 800,-
Ingen binding
Når du lejer et L&P flexleje instrument binder du dig kun i op til en måned.
Således kan du til enhver tid afslutte en lejeordning til udgangen af indeværende måned. Hver måned nedskriver vi den pris du kan købe instrumentet for, så hvis du fortsætter lejeaftalen, vil instrumentet være dit typisk efter 3-4 år.
Hvis du binder dig for de første 6 måneder, får du yderligere 25% rabat i den periode.
Specielle Ønsker
Har du brug for et specielt instrument i en kortere eller længere periode, eller et andet specielt ønske, så ring på 35 35 86 43 og få en god aftale med os.
Spille
Det ikke nok at være flittig og begejstret, når man tager fat på sin nye hobby - man må have et fornuftigt instrument, hvis resultaterne skal kunne leve op til forventningerne.
Hos Lohff & Pfeiffer lejer vi kun velfungerende kvalitetsinstrumenter ud. I den relevante prisklasse har vi har nøje udvalgt brands og sammenlignet modeller. Når instrumentet kommer fra fabrikken gennemgår vi det på vort værksted, så det er tip-top velfungerende når du får det i hånden. I nogle tilfælde har vi opgraderet det til L&P-Pro* Bor du langt væk kan vi uden stor omkostning sende instrumentet til dig. Du er i øvrigt altid velkommen til at kigge forbi f.eks. for en justering.
Hvis du eller din elev har meget små hænder, har vi specialbyggede instrumenter som du/I med fordel kan leje.
Bytte
Alle instrumentalister udvikler sig individuelt og vil derfor senere i forløbet have forskellige behov. Det er vores erfaring, at nye elever - i takt med deres instrumentale og musikalske udvikling - efter 1-3 år gerne vil videre med et dyrere instrument. Det har vi taget højde for. Med L&P Flexleje er der plads til at eleven i op til 19 måneder kvit og frit, kan opgradere sit instrument og undgå tab. Ligeledes hvis eleven ønsker at skifte til et andet instrument. Hvis der er gået længere tid, vil vi kunne give dig et godt bytte-tilbud, alt efter hvor slidt instrumentet er.
Eje
Du bør først købe et instrument, når du er helt sikker på, at du har fundet det rigtige. Hvert instrument er jo en investering som du skal have glæde af i mange år frem. Også derfor, er det en stor fordel først at leje et instrument og senere investere i det der lige nøjagtig passer til dig.
Hos os kan du hjemme i ro og mag afprøve nye og brugte instrumenter af forskellig fabrikat og model. Du kan også få det tilpasset til netop dine behov på vores værksted.